LPM atter i investeringshumør
LPM Production A/S oplevede sit største investeringsår i 2006. Og i 2007 er der lagt op til flere nyinvesteringer.
- Endelig blev 2006 året, hvor vi fik vores elektroniske planlægning op at køre, hvilket giver vores kunder større sikkerhed i leveringsaftalerne, fortæller direktør Kurt Andersen og fortsætter:
- Vi har gennemført en effektivisering i hele organisationen for at kunne nedbringe vores leveringstider til et acceptabelt niveau. Vi har blandt andet fået flere medarbejdere på natskift, så produktionen holder mindst muligt stille.
Vil føre i konkurrencen
Og i 2007 er der også lagt op til flere investeringer for at kunne fastholde og udbygge virksomhedens konkurrenceevne.
- Samtidig er det nødvendige tiltag for at kunne tilfredsstille det pres, der i øjeblikket er på produktionsapparatet, forklarer direktøren.
Satser også på medarbejderne
Emnevaskeren er samtidig med til at forbedre forholdene for operatøren, idet robotten også vil kunne aflade kurvene, enten på bånd eller direkte i emballagen.
- Dette tiltag skal derfor også ses som et initiativ for at fastholde vores medarbejdere i et fortsat bedre internt miljø, supplerer Kurt Andersen og afslutter:
- Samtidig vil den nye emnevasker kunne fjerne en af vores store flaskehalse i produktionen. Alle vores emner går igennem vaskeren, og derfor er det en utrolig vigtig maskine for os.
LPM Production A/S er en ordreproducerende virksomhed inden for metal og plastbearbejdning. De holder til i industrikvarteret i Ølgod, hvor de har 2.150 m2 samlet under ét tag.
Læs mere om virksomheden på www.lpm.dk