Ny Grundfos-fabrik i Japan
60 mio. kr. er beløbet, som Grundfos har investeret i en ny samlefabrik i Japan. Den nye fabrik er et led i pumpevirksomhedens store ambitioner for det japanske marked.
- Uden en stærk lokalproduktion har vi ikke mulighed for at servicere vores kunder optimalt, siger koncerndirektør Søren Ø. Sørensen til Børsen.
Det er især den japanske værktøjsindustri, der har efterspurgt Grundfos’ produkter, men også nye markeder som fx fødevareindustrien og byggebranchen er aktuelle for virksomheden.