23948sdkhjf

Nyt fra Schaeffler på Hannover Messe

Den tyske kuglelejegigant Schaeffler Group er sædvanen tro at finde på Hannover Messe, der løber af stabelen fra 16.-20. april. I år præsenterer de en række innovative nyheder fra deres tre varemærker INA, FAG og LuK.
På deres 930 m2 store messestand i hal 21 vil man eksempelvis kunne finde det nye ”high speed” linearsystem KUVE..-B-HS, som kan klare bevægelser med op til 10 m/sek. med stålkugler som kugleelementer. Hidtil har man kun anvendt keramiske kugler ved disse hastigheder, hvilket er en meget bekostelig løsning.

Et eksempel på en energimæssig korrekt løsning er ”Twin Tandem”, der består af fireradede vinkelkontaktkuglelejer, og som erstatter de hidtil anvendte koniske rullelejer i hjullejer på lastbiler og personbiler. Friktionen er reduceret med 50 % i den nye ”Twin Tandem”-løsning, hvormed energi-forbruget, og dermed også CO2-emissionen, reduceres.

På messen lanceres også et nyt overvågningssystem: FAG ProCheck. Det nye Condition Monitoring System er opbygget i moduler. Det kan registrere fejl, før de reelt opstår, hvilket giver mulighed for at planlægge vedligeholdelses-arbejdet i virksomheden. Derudover præsenteres diverse produktnyheder i X-life-kvalitet; et nyudviklet sfærisk aksialrulleleje samt rulningslejer til ekstreme temperaturforhold.

Kilde: Schaeffler Danmark - www.schaeffler.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078