23948sdkhjf

Stadig underskud i Vestfrost

Esbjergensiske Vestfrost kom ud af 2006 med et minus før skat på 75,1 mio. kr. Virksomheden er dog i gang med omfattende omstruktureringer, der atter skal få økonomien på ret køl.
Underskuddet er en forværring på 15,6 mio. kr. i forhold til året før, og tallet dækker over en tilbagegang i omsætningen på 20 mio. kr. Det skriver Børsen i dag.

Vestfrost er dog i gang med omfattende omstruktureringer, der skal rette op på den skrantende økonomi. Blandt andet har virksomheden varslet udflytning af produktionen af frysebokse med tab af 240 danske arbejdspladser til følge.

- Vi er i fuld gang med at ruste koncernen til fremtiden, og det er en meget stor og kompleks opgave, som naturligt slår igennem i 2006-regnskabet. Implementeringen af den fastlagte strategiplan og de medfølgende investeringer vil også i det kommende år påvirke resultatet i negativ retning. Efterfølgende forventer vi at skabe markant øget konkurrenceevne og dermed solide økonomiske forbedringer, siger administrerende direktør
Torben Sørensen til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087