23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A.P. Møller–Mærsk
Ole Graa Jakobsen, 49 år, er udnævnt til senior director of ship engineering, Maersk Maritime Technology, i A.P. Møller-Mærsk. Han blev ansat i 2008 og er i dag ansvarlig for machinery Section i ship engineering.

Desuden er Peter Milner Jørgensen, 30 år, udnævnt til director. Han har ansvaret for management reporting i Mærsk Tankers.

DAN-Palletiser A/S
Henrik Ragner Sørensen er pr. 1. april 2010 tiltrådt som ny projektchef hos Dan-Palletiser. Han kommer fra stillingen som salgschef hos VARO/SCA Pakkesystemer.

Medio marts er Jesper Hjort endvidere tiltrådt som ny salgskonsulent i Danmark.

DAN-Palletiser udvikler og producerer interne transportsystemer i form af pallelastere, pakke- og pallebaner og palleelevatorer.

DI
Mette Rose Skaksen, er udpeget til chef for DI’s miljøenhed. Hun blev i 2002 ansat som økonomisk konsulent og har senest været sekretariatschef i DI’s ledelsessekretariat.

Desuden er Bjarne Palstrøm udpeget til chef for DI’s enhed for medlemsforhold. Han har siden 1999 været først produktivitetschef, siden miljø- og infrastrukturchef og senest miljøchef.

DST-Kemi A/S
DST-Kemi A/S i Kolding har ansat Jens Peter Tryde Martensen, 38 år, HD (A) som ny salgs- og eksportchef, hvor han bliver ansvarlig for udvikling af salgsafdelingen samt KAM-ansvarlig på en række udvalgte nøglekunder i Tyskland og Skandinavien. Han kommer fra en stilling som eksportchef hos Biomar A/S i Brande.

DST-Kemi fremstiller miljøvenlige affedtningsmidler til industrien.

Ledernes Hovedorganisation
Krister Ekström, 38 år, er udnævnt til direktør i Ledernes Hovedorganisation.

Han har været ansat i organisationen siden 2002 og har ansvaret for HR, it, økonomi og Ledernes KompetenceCenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126