23948sdkhjf

Scanvaegt Systems og Borncut i ny alliance

De to virksomheder har indgået en aftale om udvikling, salg og servicering af portioncutters til den globale fødevareindustri.

Portioncutters sikrer præcis opskæring af fisk, fjerkræ og kød, som giver kunderne større fortjeneste. Stifterne af Borncut udviklede som ansatte hos Norfo tilbage i 1992 den første portioncutter. Dengang blev der også etableret samarbejde med Scanvaegt-koncernen – et samarbejde der resulterede i, at Scanvaegt købte Norfo. I 2006 blev Scanvaegt-koncernen imidlertid solgt, og samarbejdet med de nye ejere sluttede nogle år senere.

Nu er alliancen imidlertid genoptaget med udviklingen af en ny maskine. Den nye maskine er udviklet i tæt samarbejde og testet hos en af Scanvaegt Systems nøglekunder. Det skriver de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Gorm Sørensen, direktør og leder af udviklingen i Borncut udtaler:

- Det er unikt at være med i et så engageret team i både Borncut og Scanvaegt Systems. Vi har valgt de bedste og nyeste teknologier, og allerede nu kan vi release en portioncutter, som lever op til både vores egne og kundernes høje krav.

Scanvaegt Systems og Borncut forventer stor vækst på salg af portioncutters. Viceadministrerende direktør hos Scanvaegt Systems, Jan Deding, udtaler:

- Vi har længe ønsket at kunne tilbyde vores kunder denne produktlinje, og vi har en strategi og kundeportefølge, der passer til den. Derfor er løsningen optimal for både Borncut og os, og vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder den bedste løsning på markedet.

/he

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094