23948sdkhjf

Rias forventer at indhente svagt første halvår

Plastkoncernens halvårsregnskab bød på et beskedent overskud.

Nettoomsætningen hos Rias steg med 0,3 procent til 120,9 mio. kr. i første halvår 2016/2017. Det skyldes fremgang i koncernens industridivision, mens omsætningen i byggeridivisionen er faldet.

Resultat før skat blev et beskedent overskud på 0,7 mio. kr., hvilket dog var bedre end 0,3 mio. kr. i første halvår af 2015/2016.

- Samlet set har første halvår været tilfredsstillende, specielt taget i betragtning af et meget svagt første kvartal, hvor afsætningen på næsten alle områder var under forventningerne. Andet kvartal har dog rådet bod på dette, og vi kunne dermed notere en let stigende omsætning for første halvår, siger administrerende direktør Henning Hess i en kommentar til regnskabet.

I andet halvår af regnskabsåret forventer Rias en positiv omsætningsudvikling. Dette skyldes blandt andet kraftigt stigende priser på plastmaterialer, som forventes at vare året ud, og at byggeridivisionens hovedomsætning ligger i andet halvår.

På den baggrund fastholdes forventningerne om et overskud før skat på 7–9 mio. kr.

Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127