Gigantskibe skyld i Lindø-underskud
I går offentliggjorde Lindøværftet et underskud på mere end 1 mia. kr. før skat. Især de store ordrer på containerskibe i Emma-serien er med til at dræne kassen.
Også i 2007 vil resultatet blive præget af produktionen af de store skibe, og der ventes derfor atter et betragteligt underskud på mindst 600 mio. kr. på driften, men på grund af en positiv skatteindtægt fra salg af medarbejderboliger i Munkebo og Odense ventes resultatet at gå i nul.