Danske virksomheder udnytter ikke russisk potentiale
Manglende lokalkendskab og kulturelle og sproglige barrierer er de største grunde til, at danske virksomheder taber markedsandele i Rusland.
Først og fremmest skyldes de faldende markedsandele virksomhedernes manglende lokale tilstedeværelse.
- Vi har eksempler på virksomheder, der er tilfredse med en vækst på 5 eller 10 % om året. Men deres marked vokser måske 20 %, og det vil sige, at de reelt mister markedsandele. Den viden har de bare ikke fået, siger Dan Højgaard Jensen fra Dansk Industris kontor i Moskva til Børsen.