23948sdkhjf

Fremgang hos Blücher

På trods af stigende metalpriser kom vestjyske Blücher ud af 2006 med vækst i indtjeningen. Deltagelse i store projekter i udlandet skal sikre, at væksten fortsætter.
Ifølge tirsdagens udgave af Børsen er der stadig gang i væksten hos Blücher. Driftsresultatet endte i 2006 på ca. 73 mio. kr., og omsætningen blev på 365 mio. kr. Udsigterne for 2007 ser lyse ud, selv om udviklingen i metalpriserne stadig er det helt store spørgsmålstegn.

Store projekter
Blücher, der har specialiseret sig i produktion af rustfrie afløbssystemer, sætter i høj grad sin lid til de udenlandske kunder og de store ordrer i 2007, mens man tager de stigende metalpriser med ægte vestjysk ro.

- Som alle andre rammes vi af stigninger på råvarepriser. Efter stigninger i 2005 faldt priserne på rustfrit stål i starten af 2006, og det er ikke stoppet endnu. Så det er det rigtig spændende element for os i år. Men det, der især har givet os fremgang i fjor – og ser ud til at gøre det i år – er udviklingen på eksportmarkederne. Ved hjælp af egne folk og datterselskaber har vi fået en position, hvor vi kan komme med som leverandør på store projekter som slagterier, mejerier, højhuse osv. Der er også godt gang i eksempelvis byggeriet af krydstogtskibe, som er vores marine niche, siger direktør Poul Krog Sørensen til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089