23948sdkhjf

TORM sikrer sig en vigtig position i USA

TORM har indgået aftale om erhvervelse af rederiet OMI Corporation. Hermed sikrer dampskibsselskabet sig en meget moderne og homogen produkttankskibsflåde samt en væsentlig position på det amerikanske marked.
TORMs aftale med OMI er indgået med et til formålet oprettet selskab, der er ejet i et 50-50% ejerskab mellem Teekay og TORM. Prisen pr. aktie er aftalt til USD 29,25 svarende til en samlet købesum på USD 1,8 mia. ekskl. nettorentebærende gæld estimeret til USD 400 mio. ultimo 2006.

47 moderne skibe
Selskabets flåde består af 47 moderne skibe – heraf 13 Suezmax råolietankere, 15 MR produkttankskibe, 17 Handysize produkttankskibe inkl. 2 nybygninger samt 2 LR1 skibe.

Når selskabet bliver overtaget af Teekay/TORM i løbet af de kommende måneder, er det aftalt, at Suezmax skibene samt 8 produkttankskibe overtages af Teekay, mens de øvrige 26 produkttankskibe overtages af TORM. Aftalen er betinget af accept fra mere end 50% af aktiekapitalen i OMI, sædvanlige forbehold samt myndighedernes godkendelse.

Homogen produkttankskibsflåde
Overtagelsen vil ud over at tilføre en meget moderne og homogen produkttankskibsflåde til TORM sikre TORMs tilstedeværelse på det amerikanske marked. Endvidere har OMI en teknisk organisation i Indien, som fortsat vil være til rådighed for TORM og således sikre den fornødne kontinuitet for den overtagne flåde, som for hovedpartens vedkommende er udchartret til olieselskaber på aftaler med i gennemsnit 2 års varighed.

Teekay og TORM vil i et tæt samarbejde påse, at overtagelsen af selskabet sker på den mest hensigtsmæssige måde af hensyn til medarbejderne og den fortsatte drift af OMIs skibe.

Kilde: A/S Dampskibsselskabet TORM / http://www.torm.dk

Læs mere om: TORM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083