Vagtskifte i Energiindustrien
Onsdag afholdt Energiindustrien årsmøde. Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen blev udnævnt til ny formand for brancheforeningen.
Jørgen Mads Clausen ser stadig store muligheder for Energiindustrien, hvis politikerne tør satse på området.
- Især når vi taler vedvarende energi, er de politiske rammer afgørende. Et eksempel er solenergi, som boomer i Tyskland, fordi man har vedtaget en 20-årig afregning, mens vi i Danmark ingen aktivitet har på det område, udtaler han til Børsen.