23948sdkhjf

Nye tider for en gammel maskinfabrik

Rynkeby Maskinfabrik har for længst fejret 100 års jubilæum, men den gamle underleverandør har langt fra mistet pusten. Et øget fokus på kompetence-krævende spåntagning, reaktionsdygtighed og små serier har banet vejen ind i det nye årtusinde.
Rynkeby Maskinfabrik er en traditionsrig virksomhed med rødder tilbage til 1895. Og der er da også en helt særlig stemning i virksomheden, der stadig har samme adresse som i virksomhedens ungdomsdage. De gamle lokaler er med tiden blevet udvidet med moderne faciliteter og også maskinparken har nået en betydelig størrelse.

Kompetencekrævende spåntagning, reaktionsdygtighed og små serier
I dag er fokus rettet mod kompetencekrævende spåntagning, reaktions-dygtighed og små serier. Maskinfabrikken opererede i forvejen på disse områder, men ledelsen og bestyrelsen valgte for godt tre år siden at øge opmærksomheden yderligere mod mindre serier og vanskelige opgaver. En kurs, der blev sat i samråd med virksomhedens kunder.

Det er de mellemstore emner, der produceres flest af på Rynkeby Maskinfabrik. Maskinparken rummer i dag bl.a. bearbejdningscentre, save, fræse- og slibemaskiner. I øjeblikket er der rigtig travlt på bearbejdningscentrene og drejebænkene, mens der er ledig kapacitet på slibemaskinen. Kvalitet og godt samarbejde
Rynkeby Maskinfabrik vægter kvalitet og gode relationer højt.

- Især på de komplicerede emner er en løbende dialog med kunden nød-vendig. Det gør processen lettere for begge parter, understreger adm. direktør Hans Christian Schmidt.

I dag arbejder virksomheden primært som underleverandør til 10-12 store aftagere inden for den danske industri. Hovedleverancerne ligger på dele til skibsmotorer, bremseproducenter, køleindustrien, kraftvarmeanlæg vind-energi samt større serier til landbrugssektoren. En mindre del eksporteres til Nordtyskland, Norge og Sverige.

Dygtige medarbejdere og en stor maskinpark
Med 112 år på bagen har Rynkeby Maskinfabrik masser af knowhow inden for branchen og medarbejdernes erfaring og kompetencer er uundværlige. 42 mand er beskæftiget på treholdskift, flere med mange års erfaring inden for deres fag.

Rynkeby Maskinfabrik foretager opmålinger på alle emner som nødvendig dokumentation over for kunden. Og måling er også i stigende grad et område, som virksomheden tager underleverandøropgaver ind på.- Kombinationen af unge og ældre, faglærte som ufaglærte giver et godt mix af kompetencer, lyder det fra Hans Christian Schmidt, der lægger vægt på, at alle medarbejdere kan arbejde selvstændigt og effektivt.

Og der skal mange hænder til at betjene den enorme maskinpark, som fylder godt i den 6.000 kvm. store bygning.

Pension ligger langt ude i fremtiden
Det er nu tre år siden Hans Christian Schmidt tiltrådte som direktør, og han ser gerne, at Rynkeby Maskinfabrik fortsætter med at udvikle sig på sine kerneområder.

- Vi vil gerne optimere vores processer og sørge for, at emnerne får en hurtigere gennemløbstid. Det er både en fordel for kunden og os. Derfor har vi valgt at investere i en ny multitaskmaskine, som kan dreje og fræse i samme arbejdsgang - en maskine vi ser meget frem til at få hjem, afslutter Hans Christian Schmidt.

Så selvom Rynkeby Maskinfabrik i dag er 112 år, så er der ikke planer om at lukke virksonheden ned og lade den pensionere foreløbig.

Læs mere om Rynkeby Maskinfabrik på www.ryma.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079