23948sdkhjf

Forbruget atter på vej op

På trods af stigende rente og usikkerhed om boligpriserne er danskerne atter villige til at spendere flere penge på privatforbruget. I hvert fald viste omsætningen i detailhandelen stor fremgang i marts.
Hvis man ser bort fra julehandelen 2006, så har danskerne aldrig købt så mange varer, som de gør lige nu. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlingske Business.

I marts noteredes detailsalget til indeks 128,1 i faste priser, hvilket vil sige, at vi bruger 28 % flere penge i detailhandelen end i 2000, der er noteret til indeks 100. Fremgangen sker på trods af mange økonomers spådomme om, at forbrugsfesten allerede er forbi.

- Rygterne om privatforbrugets død har været overdrevne, og vi kan ånde en lille smule lettet op, siger Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank til Berlingske Business.

Flere analytikere forventer dog stadig en mere moderat udvikling i forbruget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094