23948sdkhjf

Opkøb skal give eksportvækst

Jørgen Hansens Maskinfabrik i i Holsted har overtaget Moldow Systems i Værløse.
<i>Jørgen Hansens Maskinfabrik i i Holsted har overtaget Moldow Systems i Værløse. </i>

Jørgen Hansen Maskinfabrik A/S i Holsted i Sydjylland har pr. 4. oktober 2003 overtaget aktierne i Moldow Systems A/S i Værløse nord for København. Overtagelsen forventes at ville styrke JHM's position på markedet for filtersystemer og industrielle maleanlæg og vil medføre, at virksomheden bliver en af de største og mest kompetente i branchen med øget eksport til følge.

Moldow Systems A/S, som er leverandør af filtersystemer og industrielle maleanlæg til hele verden, er i branchen kendt for at være en af de mest kompetente og teknisk velfunderende samarbejdspartnere på sit område.

Moldow Systems hovedkontor i VærløseVirksomheden blev grundlagt i 1921 i København, med det formål at fremstille ventilationssystemer til industrien. I dag har dette speciale udviklet sig til to områder i hvilke luftteknologien anvendes til filtersystemer og maleanlæg. Den know how, der er bygget op gennem mange års udvikling placerer Moldow blandt de ledende producenter på verdensmarkedet indenfor:

  • filteranlæg til pap- og papirindustri, træindustri, samt mineraluldsindustri
  • maleanlæg for industriel overfladebehandling af emner af plast, metal, træ eller komposit
Moldow Systems, som har hovedkontor i Værløse samt produktion i Store Heddinge, beskæftiger i alt 65 medarbejdere. Virksomheden har desuden datterselskaber og filialer i Sverige, England, Rusland, Slovenien og Polen og har agenter og forhandlere i Europa, Asien, USA og Sydamerika.

JHM - Jørgen Hansen Maskinfabrik A/S har gennem mere end 40 år beskæftiget sig med lufttekniske løsninger. Virksomheden har en stærk position på især det nordiske marked, hvor ventilations- og filterløsninger til træindustrien og til jern- og metalindustrien er et af hovedområderne.

I de seneste år har JHM også udviklet og leveret en række specielle hærde- og tørreovne til virksomheder i både Danmark og udlandet. Anlæg til overfladebehandling af emner af metal, træ og plast er dermed blevet et større og større forretningsområde for virksomheden og med overtagelsen af Moldow Systems A/S, bliver virksomheden nu en af de største på dette område.

Udover komplette anlæg, fremstiller og sælger JHM også et komplet program af industriventilatorer til OEM markedet som underleverandør.

Jørgen Hansen Maskinfabrik har hovedkontor i Holsted og beskæftiger 95 medarbejdere. Med overtagelsen af Moldow Systems forventes en forøgelse af medarbejderstaben både på funktionærsiden og i produktionen.

Der forventes en betydelig synergieffekt ved sammenlægning af de to organisationer i form af bedre udnyttelse af ressourcerne på mange områder. De organisatoriske forandringer vil bl.a. betyde, at produktionen i St. Heddinge på sigt delvist eller helt overflyttes til Holsted. På salgs- og projekteringssiden vil der fortsat være personale i både Holsted og Værløse.

Moldow Systems vil fremover blive en selvstændige forretningsenhed under JHM Gruppen, som udover Jørgen Hansen Maskinfabrik A/S også omfatter Otterup Maskinfabrik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062