For mange indvandrere falder fra
Bedre danskkundskaber er en klar forudsætning for job og uddannelse og dermed integration, fastslår ny undersøgelse
Indvandrere og efterkommere har vanskeligere ved at fastholde en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesystemet.
Det er en af konklusionerne i Integrationsministeriets Årbog 2003.
Integrationsministeriet har desuden vurderet kommunernes uddannelsesindsats ved at analysere, hvor mange folkeskoleelever, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Selv om mere end 80 pct. af folkeskolens elever - uanset herkomst - begynder på en ungdomsuddannelse, er det kun 48 pct. af indvandrerne og 70 pct. af efterkommerne, der er gang med en uddannelse blandt de 16-19-årige. Det tilsvarende tal for danskere er 75 pct.
Det tyder på et meget stort frafald.
Årbogen påpeger, at mange elevers faglige forudsætninger er for ringe til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det fremgår således af rapporten, at 18 pct. af de danske elever og 49 pct. af de to-sprogede elever har så utilstrækkelige læsefærdigheder, at de ikke kan leve op til de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne.
Konsulent Berit Kjær Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening siger:
- Årbogen ligger i fin forlængelse af den analyse, som DA netop har offentliggjort om kommunernes integrationsindsats. Integrationsministeriets Årbog understreger behovet for fokus på bl.a. danskkundskaber.
- Man skal i højere grad kombinere danskundervisning og arbejde på arbejdspladserne og fokusere på den enkeltes eget ansvar for at deltage aktivt i integrationen. Jo bedre danskkundskaber, jo større er chancen for at kunne fastholde et job eller gennemføre en uddannelse.
- Samtidig bør det store frafald på ungdomsuddannelserne give anledning til bekymring - uanset elevernes herkomst. I verdens dyreste folkeskole bør det være muligt at hjælpe de svageste læsere til et niveau, der giver mulighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse, siger Berit Kjær Petersen.
