23948sdkhjf

For få unge vælger metalfaget

Jern- og metalvirksomhederne har selv et stort ansvar for at få flere unge til at vælge metalfaget, mener direktør Lars Fogn, Pumac
<i>Jern- og metalvirksomhederne har selv et stort ansvar for at få flere unge til at vælge metalfaget, mener direktør Lars Fogn, Pumac</i>

Metalarbejdere er gutter, der kommer knaldsorte hjem til konen. Det er den udbredte opfattelse blandt unge, som går uden om faget, når de skal vælge uddannelse. Skal branchen undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft, skal metalfagets image forbedres. Det siger Lars Fogh, ejer og adm. direktør i Pumac A/S i Svenstrup ved Aalborg til ErhvervsBladet.

Pumac er underleverandør af systemløsninger inden for metalkomponenter og beskæftiger i dag 110 medarbejdere i Svenstrup samt ca. 60 på en fabrik i den lettiske havneby Liepaja.

- På kort sigt har vi ikke problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men på mellemlang og lang sigt kan vi se problemerne tegne sig. De unge vælger metalfaget fra. Branchen har været for dårlig til at profilere faget, som har et image som beskidt og dårligt, siger Lars Fogh til ErhvervsBladet.

Det billede ligger imidlertid milevidt fra virkeligheden i en moderne jern- og metalvirksomhed. Metalarbejderen kaldes industriteknikere, og bruger en meget stor del af sin tid foran computere med at programmere og optimere produktionsmaskinerne.
Hvis ikke virksomhederne får løst opgaven med at tiltrække flere unge til faget, forudser Lars Fogh, at også de mere avancerede jobfunktioner flytter til udlandet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058