23948sdkhjf

Stabilitet til erhvervslivet

Direktør Lars Krobæk, HTS, roser regeringen for at give erhvervslivet stabile arbejdsbetingelser
<i>Direktør Lars Krobæk, HTS, roser regeringen for at give erhvervslivet stabile arbejdsbetingelser</i>

- Dansk erhvervsliv er grundlæggende sundt. Det skal nok selv klare de globale udfordringer, overleve de dårlige konjunkturer og skabe nye arbejdspladser, hvis virksomhederne kan investere og disponere i tillid til reglerne, mener administrerende direktør Lars Krobæk, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene.

- Statsministeren giver i sin åbningstale et håndslag på, at virksomhederne har nogle love, som de kan planlægge ud fra, uden at reglerne pludselig bliver ændret. Stabile arbejdsbetingelser er vigtigere end nok så mange lappeløsninger og særordninger, tilføjer Lars Krobæk.

- Jeg synes, det er positivt, at statsministeren har valgt at analysere, hvordan man bedst tackler de store reformer. Regeringen har sat fokus på dels den kommunale struktur, dels EU og dels velfærdssamfundets opbygning, som Velfærdskommissionen nu skal se på. Det er de store reformer, der gør en forskel for danske virksomheders konkurrenceevne på lang sigt. Men det er rigtigt set, at de store reformer ikke kan gennemføres over natten - det vil befolkningen ikke finde sig i, og det giver erhvervslivet dårlige arbejdsbetingelser. Derfor er det nødvendigt med et langt sejt træk, siger HTS’s administrerende direktør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062