23948sdkhjf

Aalborg Engineering har succes med kedelanlæg

Salget af kedelanlæg til varmegenvinding er en god forretning for Aalborg Engineering. Virksomheden vendte nemlig minus til plus i 2009.
Aalborg Engineering har i 2009 næsten tredoblet sit bruttoresultat set i forhold til året før.

Det er projektering og salg af kedelanlæg til varmegenvinding i forbindelse med gasturbineanlæg til det europæiske og tyrkiske marked, der har været indbringende.

Positivt afviklingsresultat
Virksomheden kom ud af 2009 med et resultat før skat på 11,3 mio. kr. Det skal ses i forhold til et resultat i 2008 på 428.000 kr.

Årets resultat landede på 8,1 mio. kr. mod et underskud på 638.000 året før. Det gode resultat skyldes, at eksisterende projekter har haft et meget positivt afviklingsresultat.

Ordrebeholdningen hos virksomheden var ved udgangen af året på 96,4 mio. kr.

Positive forventninger til 2010
Aktivitetsniveauet i slutningen af 2009 var lavere end ventet, men det ser ud til at være genoptaget med fuld styrke efter modtagelse af nye ordrer fra Sverige og Spanien.

Den samlede påvirkning af ordrebeholdningen er derfor godt 100 mio. kr., og forventningerne til 2010 er positive set i lyset af den nuværende situation i sektoren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079