23948sdkhjf

Ønskes: Flere højteknologiske SMV’er

Uanset hvilken definition, der lægges til grund, så har Europa underskud af højteknologiske små og mellemstore virksomheder, viser en omfattende undersøgelse
<i>Uanset hvilken definition, der lægges til grund, så har Europa underskud af højteknologiske små og mellemstore virksomheder, viser en omfattende undersøgelse</i>

Under 4 pct. af EU-landenes virksomheder er beskæftiget i højteknologiske erhverv. Det viser tal fra EU's Observatory of European SMEs.

I alt 746.000 europæiske SMV’er er aktive i de brancher, som sædvanligvis karakteriseres som højteknologiske. Det drejer sig eksempelvis om IT- tele- og elektronik-erhvervene (ITEK-erhvervene), bioteknologi, videnservice og andre brancher, der anvender mindst 4 pct. af den samlede omsætning på forskning og udvikling. Over halvdelen af firmaerne er inden for IT og har under 10 ansatte. I alt tegner de højteknologiske SMVer sig for 4,2 pct. af den private beskæftigelse i EU.

Den største jobvækst sker inden for videnservice, hvor beskæftigelsen er vokset med 1,5 pct. i perioden 1998-2000. Dette modsvares af et tankevækkende fald i beskæftigelsen i højteknologiske produktionsvirksomheder.

Den samlede private beskæftigelse er vokset med 0,1 pct. i perioden, der altså drejer sig om tiden umiddelbart før terrorangrebet på World Trade Center i New York og den deraf følgende økonomiske stagnation. Til gengæld kan EU-landenes højteknologiske fremstillingsvirksomheder fremvise årlige produktivitetsstigninger på 3,7 pct., hvilket er næsten dobbelt så meget som den generelle produktivitetsstigningstakt. Tallene bekræfter udviklingen herhjemme, jævnfør f. eks. den seneste innovationsundersøgelse af dansk erhvervsliv.

Adskillige undersøgelser peger samstemmende på, at high-tech SMV’er generelt udviser bedre økonomisk, finansiel og beskæftigelsesmæssig performance end SMV’er i lav- og mellemteknologiske brancher. Derfor bør det være en stor politisk udfordring at øge antallet af viden- og teknologibaserede SMV’er, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Kun 8-10 pct. af samtlige europæiske virksomheder råder over i dag over de nødvendige teknologiske kompetencer til at indgå i forskningsprojekter med f.eks. universiteter og forskningsinstitutioner.

Men ikke alle innovative virksomheder er også højteknologiske. Faktisk viser undersøgelser, at halvdelen af alle innovative virksomheder i EU hverken har egen forskningskapacitet eller investerer særligt meget i forskning og udvikling. Disse virksomheder får i stedet ny viden og teknologi via kunder, leverandører rådgivere, herunder især videnserviceerhverv som f.eks. GTS.

Tekst: Henrik Morgen, direktør, GTS (Godkendte Teknologiske Servicevirksomheder)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074