Samfundsengagement – en del af forretningen
Det bliver stadig mere almindeligt, at der i adfærden virksomheder imellem indgår krav om miljø, sociale forhold, etik og menneskerettigheder. Det viser en ny undersøgelse af 600 virksomheders samfundsmæssige engagement
Virksomhedernes samfundsmæssige engagement (VSE) er blevet en konkurrenceparameter. Opfattelsen af VSE har ændret sig fra at være bløde krav til at være hårde konkurrenceparametre, som virksomheder måles på, og som de i stigende omfang skal dokumentere, de har styr på.
I en undersøgelse foretaget af DI, Dansk Industri, og Oxford Research sammenholdes betydningen af de såkaldt bløde krav - miljø, arbejdsmiljø, sociale forhold, etik og menneskerettigheder - med traditionelle markedskrav - pris, kvalitet og levering.
Undersøgelsen fokuserer på virksomhed-til-virksomhed-relationer og de krav, der stilles i forsyningskæden. De traditionelle markedskrav er stadig afgørende, men de bløde krav tillægges stadig større betydning.
Det er ikke overraskende, at virksomheder stilles over for en forventning om at have styr på ydre miljø og på arbejdsmiljø. Men det er mere overraskende, at virksomhederne vurderer, at etiske forhold1 (over 50 pct.) og menneskerettigheder (over 40 pct.) har forretningsmæssig betydning i forhold til erhvervskunder.
Arbejdet med at varetage og beskytte virksomhedens omdømme får stadig større betydning, samtidig med at afgrænsning af arbejdet med omdømmet ikke kan defineres entydigt.
Virksomheder tillægger omdømmet afgørende betydning for deres konkurrenceevne, samarbejde med kunder og salg af produkter.
Virksomheder stiller stadig stigende og mere diffuse krav til hinanden, fordi alle virksomhedens underleverandører påvirker omdømmet af det færdige produkt og dermed producenten. Virksomheden skal sikre, at underleverandørens ageren og værdier korresponderer med kundens forventninger.
En virksomheds omdømme slutter derfor ikke ved virksomhedens port, men rækker ud i leverandørkæden og har relationer til naboer, lokale myndigheder og andre stakeholders.
Tendensen er den samme med hensyn til den type dokumentation, virksomhederne skal kunne fremvise. Miljø og arbejdsmiljø er på det nærmeste et markedskrav, men også arbejdet med etiske forhold og menneskerettigheder spiller en væsentlig rolle.
Dokumentationen er meget varieret. Der kan være tale om certificering, miljømærker, standarder og tredjepartskontrol, men der kan også være tale om politikker og løbende rapportering.
Når virksomheder stiller krav om dokumentation til deres leverandører, betyder det, at arbejdet med emnerne systematiseres. Igen udfordres virksomhedens interne processer og procedurer, og kravene til såvel medarbejdernes som ledelsens kompetencer forøges.