23948sdkhjf

En åben dør til Kina

Dansk Industri får eget kontor i Shanghai for at gøre det nemmere for danske virksomheder at komme i gang i Kina
<i>Dansk Industri får eget kontor i Shanghai for at gøre det nemmere for danske virksomheder at komme i gang i Kina </i>

Når DI til nytår åbner kontor midt i Shanghais finanscentrum, bliver det nemmere og billigere for danske virksomheder at komme i gang med både markedsudvikling og sourcing i Kina.

I stedet for at bruge agenter eller åbne repræsentationskontor bliver det nu muligt for virksomheder - i samarbejde med DI - at ansætte sin helt egen mand i Kina.

- Det er en stor mulighed at få ansat en person med erfaring og kendskab til Kina. Ofte ender det nemlig med, at virksomheder dropper at etablere sig på grund af manglende kendskab, siger DI-direktør Jørgen K. Hansen til Ugemagasinet Industrien.

- Det handler om erfaring og kulturkendskab, når virksomheder skal trænge ind på det kinesiske marked, fortsætter han.

Det er første gang, DI etablerer sig med et sådant kontor i udlandet. Og det sker i samarbejde med firmaet Asia Base A/S, der har mange års erfaring på det kinesiske marked. Et stort antal danske produktionsvirksomheder har benyttet sig af Asia Bases rådgivning om Kina hidtil.

Leder af kontoret bliver regional manager i DI Business Development (DIBD) Peter-Mikal Bøgh Hansen. Han har tidligere boet i Shanghai og hjulpet danske virksomheder med at etablere sig.

Han fortæller, at kontoret i Shanghai hjælper den danske virksomhed gennem de besværligheder, der kan være med at etablere sig.

Konceptet tilbyder langt mere end blot kontorfaciliteter. Ud over infrastruktur varetager det danske kontor rekruttering og ansættelse, træning, daglig ledelse og opfølgning og rapportering til modervirksomheden i Danmark.

- På den måde sikrer vi de deltagende virksomheder en høj grad af kontrol til relativt lave omkostninger, siger Peter-Mikal Bøgh Hansen.

Det er mange DI-medlemsvirksomheders ønske at få hjælp på det kinesiske marked, der har fået DI til at etablere sig i Shanghai.

I første omgang vil 12 danske virksomheder få mulighed for en kinesisk medarbejder på kontoret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08