23948sdkhjf

Flere daglejere i industrien

Både fagforeningerne og arbejdsgiverne forventer, at markedet for vikarbureauer fortsat vil vokse i danske industrivirksomheder
<i>Både fagforeningerne og arbejdsgiverne forventer, at markedet for vikarbureauer fortsat vil vokse i danske industrivirksomheder</i>

En moderniseret udgave af fortidens daglejere vinder hastigt frem i danske industrivirksomheder. I modsætning til fortidens sultne og lasede daglejere, der stod i kø efter job uden for fabrikkernes porte, så står moderne vikarbureauer i dag for at skaffe job.

Den nye type daglejere i industrien har ikke lange opsigelsesvarsler som de fastansatte arbejdere. De kan fyres med blot én dags varsel, skriver Politiken.

Hver fjerde vikar arbejder i dag inden for produktion og lager, en anden fjerdedel inden for kontor og administration, og den største del - op mod en tredjedel - er beskæftiget med sygeplejearbejde.

Ifølge en særkørsel for Danmarks Statistik voksede antallet af ansatte- omregnet til fuldtidsjob - i vikarbureauer fra cirka 6600 i 1999 til cirka 9100 i 2001, som er det seneste år, der er tal for.

Fagforeningerne i industrien er ikke meget for modellen, men accepterer den nødtvungent, fordi den er med til at holde flere folk i arbejde. Og holde liv i en arbejdsplads, der ellers ville flytte til Kina eller andre lavtlønslande. Og både fagbevægelsens top og Dansk Industri tror, at brugen af daglejere vil brede sig i danske industrivirksomheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094