Privatansatte har flest friheder
Den lavere løn i det offentlige bliver ikke kompenseret med flere frynsegoder eller mere fleksibilitet, konkluderer en ny LO-undersøgelse.
Lønnen i det offentlige er gennemsnitligt lavere end i det private. Det er almen viden, men en ny undersøgelse udarbejdet af LO konkluderer, at der ikke kun er ulighed på det økonomiske område. Når det kommer til frynsegoder og fleksibilitet, har de privatansatte også langt flere fordele end de offentligt ansatte.
Det er professor Sten Scheuer fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter, der står bag undersøgelsen.
- Uligheden på arbejdsmarkedet kommer ikke kun til udtryk i den økonomiske ulighed. Faktisk er der nok ikke noget sted, hvor uligheden er større end i fordelingen af frihedsgrader, siger han.
2000 lønmodtagere fra den private og den offentlige sektor med forskellig indkomst, uddannelse, stilling og faglig tilknytning har deltaget i undersøgelsen. De er blevet stillet en række spørgsmål, om de f.eks. med kort varsel kan forlade arbejdspladsen en time uden at blive trukket i løn, om de kan flekse med arbejdstiden, om de har indflydelse på ferieperioder, eller om de kan blive ringet op af familie og bekendte. Undersøgelsen viser, at de privatansatte har det bedst på alle disse områder.
Også når det kommer til frynsegoder, er de privatansatte bedre stillet end de ansatte i den offentlige sektor. Langt flere privatansatte end offentligt ansatte har kantineordning, gratis te og kaffe, får julegaver, får stillet hjemme-computer til rådighed og har mulighed for at få gratis avis og telefon. Kun når det gælder adgang til motions- og fitness-faciliteter samt efteruddannelse, er de offentligt ansatte en smule bedre stillet end deres kolleger i den private sektor.
Steen Scheuer ser med alvor på undersøgelsens resultat og mener, at fagbevægelsen burde tage spørgsmålet om frynse- og frihedsuligheder op til overvejelse.
- Ansættelse handler om meget andet end løn og arbejdstid. Det handler også om frihed og ligeværd på de områder, som er mere uhåndgribelige, men som ikke desto mindre kan måles, og hvor uligheden helt klart findes, siger han
