Ingen grund til akademiker-alarm
Der bliver brud for stadigt flere højtuddannede i Danmark, viser ny rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen
Drop dommedagsprofetierne om hele årgange fra universiteterne, der aldrig kommer i arbejde. Sådan lyder opfordringerne fra arbejdsgiverne på baggrund af en ny rapport om udviklingen i efterspørgslen på højtuddannet arbejdskraft, som Beskæftigelses- og Videnskabsministeriet offentliggør i dag.
- Der er god grund til at afblæse alarmen. Det lysner på sigt, og virksomhederne ansætter alle de akademikere, de har brug for, hvis de højtuddannede ellers også selv er villige til søge geografisk bredt,«siger arbejdsmarkedskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jens Henrik Højlund til Jyllands-Posten.
Baggrunden for rapporten er, at akademikerledigheden er steget voldsomt. En udvikling, der har fået akademikernes fagforeninger til at råbe vagt i gevær. Og som har fået regeringen til at lave en særlig handlingsplan for at hjælpe højtuddannede i job. I august i år var der i gennemsnit registreret 13.971 ledige akademikere. Det er 30,6 pct. flere end i august sidste år, og akademikernes samlede ledighed er nu oppe på 6,2 pct.
Rapporten viser, at der allerede i 2005 bliver mangel på kandidater med naturvidenskabelig, teknisk, jordbrugsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig baggrund. Kun humanister og til dels samfundsvidenskabelige kandidater vil der fortsat være for mange af. Ser man bort fra humanisterne, vil der dog allerede fra 2005 samlet set være mangel på højtuddannede. Samtidig stiger akademikernes markedsandel. I 1992 var ét ud af 20 job besat af en akademiker, mens akademikerne i 2020 vil sidde på hvert tiende job.
