23948sdkhjf

Micro Matic for fuld kraft igen

Ny ordretilgang betyder, at Odense-virksomheden kan afblæse arbejdsfordeling for de 300 ansatte
<i>Ny ordretilgang betyder, at Odense-virksomheden kan afblæse arbejdsfordeling for de 300 ansatte</i>

Ordrerne på anstik og koblinger til fadølsaftapning er igen begyndt at løbe ind hos Micro Matic i Odense. Det betyder, at ledelsen netop har afblæst den arbejdsfordeling, som de 300 ansatte har været på siden første september, skriver Fyens Stiftstidende.

- Fra på mandag kører vi igen på fuld kraft, siger direktør Kia Thrane der har informeret medarbejderne.

De var ellers stillet i udsigt, at de kun havde arbejde hver anden uge helt indtil begyndelsen af december. Men sitationen er blevet lysere for Micro Matic:

- Det er ikke et kæmpe-boom af ordrer, men det er nok til, at vi ikke kan klare os med halv kraft længere, siger direktør Kia Thrane.

Den overraskende udvikling glæder de ansatte, der har været ude for lidt af hvert i år. Den 26. maj fyrede ledelsen hver fjerde ansat svarende til 150 personer på grund af manglende ordrer. Og allerede kort efter sommerferien viste det sig, at der stadig ikke var nok at lave, og de 300, der havde overlevet massefyringen, havde nu kun arbejde hver anden uge under fordelingsordningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078