23948sdkhjf

Lidl udfaser plastikposer til fordel for papir

Dagligvarekæden Lidl siger farvel til plastikposer. Tiltaget skal spare verden for 300 tons plastik.

Fra næste år vil kunder i Lidl ikke længere kunne købe plastikposer til deres dagligvarer. Som den første dagligvarekæde i Danmark har Lidl nemlig besluttet at fjerne plastikposerne helt fra butikken. 

Udfasningen af poserne sker gradvist og begynder allerede i september i år.

I stedet for plastikposerne vil kunderne kunne købe FSC-certificerede papirposer under kassebåndet. Desuden kan man allerede nu købe en mulepose i økologisk bomuld i butikkerne.

Krav fra kunder
I følge Lidl sker udfasningen af plastikposerne på baggrund af efterspørgsel fra kunder. 

- Vi oplever, at vores kunder er meget oplyste om debatten om plastik og efterspørger alternativer til plastikposerne. De har henvendt sig både i butikker, på Facebook og i vores kundeservice. Så derfor har vi valgt at tage skridtet fuldt ud, siger CSR-ansvarlig Tina Kaysen til BT.

Lidl forventer, at tiltaget vil spare verden for over 10 millioner plastikindkøbsposer med en samlet vægt på omkring 300 tons.

I Europa forbruges samlet set 100 milliarder plastikindkøbsposer om året, svarende til at alle 500 millioner indbyggere hver især bruger ca. 200 plastikindkøbsposer årligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102