23948sdkhjf

Vestfrost opkøber i udlandet

Producenten af køle- og fryseenheder i Esbjerg går nu i offensiven med købet af en lignende fabrik i Ungarn.
Vestfrost overtager alle aktiver i den ungarske virksomhed Frigolux, der ligesom Vestfrost udvikler og producerer køle- og fryseenheder til producenter af læskedrikke og øl

Frigolux har et fabrikskompleks på godt 10.000 kvadratmeter, er beliggende i Csongrád i det sydlige Ungarn og har omkring 90 medarbejdere, skriver JydskeVestkysten.

Fremtidssikre virksomheden
Det vil ikke føre til fyringer i medarbejderstaben i Esbjerg, og etableringen i Ungarn skal ses som et strategisk skridt for at fremtidssikre virksomheden, oplyser direktør Jens Damgaard til JydskeVestkysten.

I starten af 2009 var det slut med at producere køleskabe til private forbrugere hos Vestfrost.

I stedet ville Esbjerg-virksomheden satse på salg til det professionelle marked og fokusere på innovation frem for volumen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078