Det sker: Nye teknologier giver nye muligheder
To spændende møder bringer ny teknologi og nye forretningsmuligheder tættere ind på livet hos fødevareproducenter, udstyrs- og systemleverandører til fødevarebranchen. Kom og mød virksomheder og videninstitutioner, der arbejder på forkant med ny teknologi, datahåndtering og forretningsmodeller, som understøtter anvendelse af ny teknologi og opfyldelse af nye forbrugerbehov.
Virksomheder skal forberede sig på, at deres hverdag kan ændre sig hurtigt. Der kan komme ny teknologi og nye måder at levere værdi til ens kunder på, som gør det man laver i dag overflødigt. Det er ofte svært at relatere dette til egen hverdag, men det er efterhånden uomtvisteligt, at der vil ske forandringer, og at alle led i værdikæden skal tilpasse sig nye tider. Forbrugerkrav til fødevarer kan lede til behov for større diversitet i produkter. Fødevareproducenter må derfor optimere deres værdikæde set fra forbrugerenden i højere grad end i dag. Det betyder, at fødevarebranchen sammen med udstyrsbranchen skal tænke nyt omkring design af proceslinjer.
21. juni klokken 14-17 i Pakhuset, Sdr. Havnegade 7, Kolding: Virksomheder belyser muligheder i og ønsker til ny renholdsteknologi, hygiejnisk design, forretningsmuligheder i og redskaber til facilitering af ny teknologi belyses sammen med muligheder i nytænkning i udviklingsprocesser for at inspirere fødevarevirksomheder og udstyrsproducenter til at skabe ny forretning sammen. Indlægsholdere: NFT Aalborg, Jimco, Force Technology, SDU, Carsten Borch, Design to Innovate, Staalcentrum med flere.
Se program på Staalcentrums hjemmeside.
22. juni 13-16 på DTU Fødevareinstituttet, bygning 202, Kgs. Lyngby: Virksomheder belyser muligheder i og ønsker til ny teknologi, forretningsmuligheder i og redskaber til facilitering af ny teknologi belyses sammen med muligheder i dataanalyse og integration af informationer for at inspirere fødevarevirksomheder og udstyrsproducenter til at skabe ny forretning sammen. Indlægsholdere: Alfa Laval Tank Cleaning, Delta Elekronik, IFAU, DTU Fødevareinstituttet, Staalcentrum med flere.
Se program på Staalcentrums hjemmeside.
Tilmeldingsfristen er 19/6, og deltagelse i begge arrangementer er gratis. Tilmelding og spørgsmål rettes til Alan Friis på mail: alan.friis@staalcentrum.dk