23948sdkhjf

Plads til løntung niche-produktion

Fabrikant fra Odense har netop overtaget metalvirksomheden Canvik A/S i Vissenbjerg og har desuden investeret i en ny metalvirksomhed i Nørre Åby
<i>Fabrikant fra Odense har netop overtaget metalvirksomheden Canvik A/S i Vissenbjerg og har desuden investeret i en ny metalvirksomhed i Nørre Åby</i>

Alt imens politikere og toperhvervsfolk som med én mund prædiker, at højteknologiske og videnstunge arbejdspladser er vejen frem for Danmark, så har fabrikant Anders Borring fra Odense investeret i to fynske metalvirksomheder, mens familiefirmaet Borring Plast A/S i Tommerup, som han er medejer af, har opkøbt to sjællandske plastfirmaer, skriver ErhvervsBladet.

Dermed er Anders Borring en slags spøgelsesbilist, der kører i den forkerte retning på motorvejen, der ellers ville føre derhen, hvor det ikke er muligt at fremstille løntunge produkter i Danmark.

Borring Plast i Tommerup: Plads til løntunge nichrproduktioner i Danmark, mener Anders Borring.I forvejen driver Anders Borring med succes metalvirksomheden Optico A/S i Svendborg, der sidder på en meget stor del af ikke blot det danske, men også det europæiske marked inden for tænger og beskyttelsesbakker til skruestikke. I Danmark sidder Optico på 80 pct. af markedet for tænger - som bl.a. bruges til at fastholde svejseemner i industrien og på autoværksteder, og 90 pct. af markedet for beskyttelsesbakker.

- Jeg tror på, at der også fremover i Danmark er plads til en produktion af nicheprodukter bl. a. inden for metal og plast, men også inden for andre områder. Det gælder om, tror jeg, at finde nogle gode og lukrative nicheprodukter, som de store spillere på markedet ikke gider røre ved, og så udbygge disse nicher, så der ikke er ret meget plads til andre producenter på markedet, siger Anders Borring til ErhvervsBladet.

Det er denne politik, som den handelsuddannede fabrikant har ført ud i livet i virksomheden Optico, som han overtog i 1993. Han rensede ud i alle sideproduktioner og satte fokus på produktion og udvikling af beskyttelsesbakker, der markedsføres under navnet Magnefix. I 1998 købte han så produktionen af tænger, som markedsføres under navnet Scangrip. I et par år har han været på udkig efter nye produkter, som kunne spille sammen med de gamle i de nye fabrikslokaler i Svendborg, som blev indviet for to år siden. Han fandt Canvik i Vissenbjerg, som det efter en præsentation af virksomheden tog ham kort tid om at skrive slutseddel på.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063