Aquagain går ind i Norge
De seneste år har Aquagain været en del af opbygningen af flere renseanlæg i Norge, og nu går Brørup-virksomheden skridtet videre med etablering af et egentligt salgskontor i Oslo. Det skriver JydskeVestkysten.
- Mellem otte og ti af vores egne montører har arbejdet i Norge, hvor det seneste projekt vil blive færdiggjort hen over sommeren. Det er smede- og elarbejde, og vi forventer snart at skulle i gang med endnu et projekt, så til efteråret vil vi have seks-otte montører beskæftiget i Norge, siger Aquagains administrerende direktør, Aslak Skjøth, til JydskeVestkysten.
Selve salgskontoret er blevet bemandet med en norsk sælger.
Originalartikel: http://www.jv.dk/vejen/Aquagain-har-faaet-en-afdeling-i-Norge/artikel/2514281