Mekka for underleverandører
Næsten 1200 virksomheder deltager på den 20. Elmia Subcontractor i Jönköping i disse dage
Elmia Subcontractor i Jönköping er Nordeuropas største underleverandørmesse. Den finder sted i disse dage, og 1200 virksomheder sætter i år rekord i deltagerantal med 1192 udstillende virksomheder. Det er 20. gang, messen holdes, og fra tirsdag til torsdag har der foreløbig været ca. 12.000 besøgende.
Messen anses for at være en af de vigtigste markedspladser i Europa for hele underleverandørindustrien. Hvert år kommer indkøbere, konstruktører og virksomhedsledere fra hele Sverige og en række andre nordeuropæiske lande for at diskutere forretning med gamle og nye leverandører.
Gennem messens 20-årige levetid er den blevet stadigt mere international. På årets messe findes 275 ikke-svenske udstillere fra 26 forskellige lande – det er næsten af 25 pct. af alle udstillerne.
Fra starten var det typisk, at der var de besøgende, der gjorde forretning med de udstillende underleverandører. Men gennem årene er det blevet en stadig tydeligere tendens, at udstillerne selv kommer i kontakt med andre udstillere og indgår aftaler om samarbejder.