Tjæreborg tvunget til eksport
Det danske fjernvarmemarked er lille og trængt, derfor opererer Tjæreborg Industri i blandt andet Estland, Rusland, Guinea og Honduras
Et hårdt trængt dansk fjernvarmemarked samt lille og afventende interesse for udbygning og investering i kraft-varmeværker har fået Tjæreborg Industri A/S i Tjæreborg , der er blandt de store fjernvarmespillere i Danmark, til at interessere sig mere for projekter i udlandet.
Tidligere har det danske marked været Tjæreborg Industris hovedmarked og er det stadig, men indehaveren af Tjæreborg Industri, direktør Peder Chr. Pedersen siger, at firmaet nødvendigvis må se på udlandet, hvis beskæftigelse og omsætning skal holdes, skriver Jydske Vestkysten.
Tjæreborg Industri A/S – hovedafdelingen i TjæreborgTjæreborg Industri har fået godt fat i eksportmarkedet, når det gælder kontakter og ordrer. For tiden udføres der opgaver i Estland, Rusland, Guinea i Vestafrika og Honduras i Mellemamerika. Desuden er der følere ude til Iran. Et større projekt er netop afsluttet i Kina.
Med Kina-projektet har Tjæreborg Industri eksportordrer under afvikling til et beløb, der nærmer sig de 20 millioner kroner.
Peder Pedersen siger, at Tjæreborg Industri gennem årene har bygget 100 kraft-varmeanlæg i Danmark gennem årene.
- Det har givet os en enorm ekspertise, siger Peder Pedersen. Op igennem 1990'erne blev der krævet mere og mere avanceret teknologi, en teknologi vi har været med til at udvikle. Den vil vi nu søge at sælge i forbindelse med udenlandske projekter. Vi har fået et godt samarbejde på udenlandske projekter med så store motorleverandører som Caterpillar og Wärtsilä, siger Peder Pedersen til Jydske Vestkysten.