23948sdkhjf

Fremgang i metal-industrien

Konjunkturanalyse viser større produktion og omsætning og højere forventninger til fremtiden hos virksomhederne
Et flertal af jern- og maskin-industriens virksomheder har opnået større produktion i 3. kvartal i forhold til kvartalet før. Den samlede omsætning i branchen for perioden januar - august er nu større end den var sidste år. Kapacitetsudnyttelsen er dog stadig faldende hos et flertal af virksomhederne i branchen, hvilket stadig betyder, at et flertal af branchens virksomheder har reduceret investeringsplanerne i de seneste 3 måneder.

Det fremgår af en konjunkturanalyse fra Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder.

Analysen viser spirende optimisme og fremgang på stort set alle områder:

  • Et flertal af branchens virksomheder har opnået større produktion i 3. kvartal i forhold til kvartalet før.
  • Den samlede omsætning i branchen for perioden januar - august er nu større end den var sidste år.
  • For første gang siden foråret 2002 har et flertal af branchens virksomheder positive forventninger til det kommende kvartal.
  • Kapacitetsudnyttelsen er dog stadig faldende hos et flertal af virksomhederne i branchen, hvilket stadig betyder, at et flertal af branchens virksomheder har reduceret investeringsplanerne i de seneste tre måneder.
Et flertal af branchens virksomheder har for første gang siden starten af 2002 oplevet en stigning i den faktiske produktion i 3. kvartal i forhold til kvartalet før. Den faktiske produktion overstiger forventningerne fra forrige kvartal. Et voksende flertal af branchens virksomheder har nu positive forventninger til produktionen i 4. kvartal, og det ser ud til, at optimismen er på vej tilbage i metal- og maskinindustrien.

For første gang siden starten af 2002 har et flertal af branchens virksomheder positive forventninger til det kommende kvartal. Set i forhold til sidste kvartal er der sket et positivt skift i forventningerne - den største positive udvikling i forventningerne i meget lang tid. Set i forhold til tendensen i industrien generelt er forventningerne mere positive i metal- og maskinindustriens virksomheder for første gang siden starten af 2002.

En af årsagerne til denne udvikling er, at ordresituationen ved indgangen til 4. kvartal er forbedret i de fleste af branchens virksomheder.

For første gang siden af starten af 2002 forventer et flertal af branchens virksomheder en større ordreindgang i det kommende kvartal i forhold til det forrige kvartal. Ordrebøgerne - der fortsat er tynde - er dog knap så tynde, som de var i sidste kvartal. Det er stadig hjemmemarkedet, der svigter, men eksportordrebeholdningerne er også lave i branchen.

Jern- og maskinindustrien har haft et fald i færdigvarelagrene i forhold til sidste kvartal. Færdigvarelagrene er stadig mindre, end de er i industrien som helhed, hvilket tyder på en god produktionsplanlægning.

Kapacitetsudnyttelsen er stadig faldende hos et flertal af virksomhederne i branchen, hvilket stadig betyder, at et flertal af branchens virksomheder har reduceret investeringsplanerne i de seneste 3 måneder.

Den noget skuffende udvikling i slutningen af 2002 og starten af 2003 har betydet, at kapacitetsudnyttelsen har været faldende i perioden - efter at den har været stigende igennem det meste af 2002. Kapacitetsudnyttelsen i branchen har således været faldende i hele 2003, hvilket har medført en øget tilbageholdenhed i investeringsplanerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062