Underleverandører presses
Ford og GM hvæsser hugtænderne for at forbedre lønsomheden, og det er underleverandørerne de sætter tænderne i
GM forlanger en ”30-dages-klausul” som går ud på, at hvis GM kan finde en alternativ underleverandør, som er billigere end den, men har aftale med, så har den oprindelige leverandør 30 dage til at gøre noget ved det.
Volvo’s lastbil-division er en af de bilfabrikker, der anvender en 30-dages-klausul overfor underleverandørerne.Modellen er kendt i Skandinavien, hvor Volvo Lastvagner i Sverige har en tilsvarende ”30-dages-klausul” i sine aftaler med nordiske underleverandører.
Svenåke Berglie fra Fordonkomponentgruppen, som er et brancheorgan for nordiske underleverandører til bilindustrien, siger til det svenske dagblad Dagens Nyheter, at det ikke er første gang, at bilfabrikanter melder ud på denne måde, men at han er kritisk overfor selve holdningen.
- Hvad bliver det for en slags samarbejde, når skal leve under sådanne forhold, siger Svenåke Berglie.
Svenåke Berglie peger på, at bilfabrikker som Toyota, Scania, BMW og Mercedes har et bevidst langsigtet samarbejde med sine underleverandører, og at der er mere lønsomt.
Fordonskomponentgruppen er netop ved at afslutte en opgørelse over lønsomheden i branchen, og den viser, at lønsomheden under ét var negativ i 2002, men at forskellene mellem de enkelte virksomheder var store.