23948sdkhjf

Koldt i fjernvarmebranchen

Løgstør Rør afskediger 85 medarbejdere og resten af branchen tilpasser også omkostningerne til et svagt marked
Overkapacitet. Hård priskonkurrence. Dårlige regnskaber. Der er ikke mange lyspunkter for enden af de danske fjernvarmerør i øjeblikket, skriver ErhvervsBladet.

Onsdag meddelte Løgstør Rør, at fabrikken afskediger 85 medarbejdere fra fabrikken i Limfjordsbyen. Dermed når beskæftigelsen i Løgstør ned på 350, mens virksomheden beskæftiger et tilsvarende antal på sin polske fabrik. Afskedigelserne skyldes i følge ledelsen de fortsat dårlige indtjeningsmuligheder i branchen.

Aktiviteten er lav i fjernvarmebranchen.Det kender de to andre danske konkurrenter også til. Alstom Power FlowSystem, det tidligere IC Møller, som har produktion i Fredericia og på fabrikker i Polen, Sverige og Finland, indledte sidste år en stor rekonstruktion, der kostede næsten en tredjedel af medarbejderne jobbet. Her er der nu 600 medarbejdere.

Også branchens mindste danske spiller, Star Pipe, ligeledes i Fredericia, har mærket de kølige vinde over fjernvarmen. Virksomheden indledte 1. maj en rekonstruktion. I 2002 beskæftigede Starpipe 135 medarbejdere. Nu er antallet tæt på 100. Indeholdt i rekonstruktionen er lukning af den ene af to fabrikker i Fredericia.

Den gennemgående øvelse hos alle tre er tilpasning af omkostningerne til et vigende marked. Nødvendigheden af indgrebene ses tydeligt af selskabernes regnskaber, som alle er ræverøde på bundlinien, skriver ErhvervsBladet.

Løgstør Rør præsterede senest et minus på godt 17 mio. kr., Star Pipe fulgte godt med. Her blev underskuddet på 16,5 mio. kr., mens Alstom Power FlowSystem på koncernplan landede på et stort minus på godt 117 mio. kr. En stor del af sidstnævntes underskud hænger, ifølge adm. direktør Per Asmussen, Alstom Power FlowSystem, sammen med de store udgifter i forbindelse med sidste års omfattende rekonstruktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079