23948sdkhjf

Nåleprægning vinder mere og mere frem

Automatik 2010: I industrien er der et øget fokus på mærkning af inventar, værktøj, produkter, komponenter og reservedele.
På grund af digitaliseringen i de danske virksomheder har man et stigende behov for at opmærke, så man med et serienummer kan holde styr på sine ejendele og produkter via databaser. Dette kan gøres på mange måder, fx i form af nåleprægning.

Behovet for certificeringer, serienummerering samt muligheden for Matrix-mærkning har øget interessen og efterspørgsel på Telesis mærkemaskiner, som EK Industriværktøj i Hedehusene præsenterer på Automatik 2010.

Telesis har både stationære, håndholdte, elektriske og pneumatiske mærkemaskiner. Mærkemaskinerne fremstilles efter to principper: Nåleprægning, hvor en nål laver prikker i emnet, som man kender det fra stelnumre. Eller Telesis Scribe, hvor en nål ridser den ønskede tekst eller grafik. Især dyb nåleprægning er meget populær blandt virksomhedens Telesis-kunder, da denne prægning er vedvarende og emnerne kan efterfølgende males, lakeres eller galvaniseres. De pneumatiske (luftdrevene) mærkemaskiner er de mest fleksible og med størst kapacitet i form af hastighed og mærkedybde. Derimod egner de elektriske nåleprægere sig til mindre opgaver, hvor dybde og hastighed ikke er så væsentlig.

Telesis mærkemaskiner leveres med en controller, hvor man kan indstille mærkningen præcis til éns behov for slagdybde, hastighed, skriftstørrelse, skrifttype, skriveretning, serienummerering, afstand mellem karaktererne og meget mere.

Mød EK Industriværktøj på stand nummer B1540.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094