Stor fald i arbejdsulykker
Den teknologiske udvikling samt en anderledes sammensætning af arbejdsstyrken ligger bag bemærkelsesværdig udvikling
Dansk Industri har på baggrund af DA´s statistik over arbejdsulykker undersøgt udviklingen i arbejdsulykkes- og fraværsfrekvenser for ansatte i fremstillingserhvervene i perioden 1975 til 2002.
Undersøgelsen viser, at både arbejdsulykkesfrekvensen og fraværet som følge af arbejdsulykker er markant lavere i dag end toppunktet i 1986 og er på det laveste niveau siden 1975.
Sammenholdes med slutningen af 1970´erne er udviklingen fra 1997 til 2002 særlig interessant, fordi antallet af arbejdsulykker falder markant.
Arbejdsulykkesfrekvensen påvirkes i høj grad af konjunktursvingningerne. Under et opsving med stigende beskæftigelse er der på kort sigt den sammenhæng, at antallet af arbejdsulykker stiger hurtigere end antallet af beskæftigede. Sammenhængen til konjunkturudviklingen forklares formentlig af, at der under konjunkturopsving ansættes uerfarne personer, som har en højere tilbøjelighed til arbejdsulykker, mens der ved en konjunkturnedgang vil være en tendens til først at afskedige de mindre erfarne, hvorved faldet i arbejdsulykker sker hurtigere end faldet i beskæftigelsen.
Konjunkturopsvinget i 90'erne burde således medføre et stigende antal arbejdsulykker. Dette har imidlertid ikke været tilfældet. Tværtimod er der i denne periode tale om det største og mest langvarige fald i ulykkesfrekvensen. Dette skyldes, at en række andre faktorer påvirker ulykkesfrekvensen i nedadgående retning, og at disse samlet set har været mere end tilstrækkelige til at udbalancere den konjunkturdrevne tendens.
Den teknologiske udvikling er således af betydning for ulykkesfrekvensen. Fra slutningen af 1990'erne er dele af virksomhedernes produktionsprocesser flyttet til udlandet, mens andre dele er blevet automatiseret. Denne udvikling medvirker til at reducere de manuelle opgaver og øge styrings- og kontrolopgaverne, hvor risikoen for skader er mindre.
Endelig er arbejdsstyrkens sammensætning også af betydning, fordi risikoen for arbejdsulykker er højere blandt yngre end ældre og mere erfarne medarbejdere. Fra 1997 er beskæftigelsesfrekvensen for unge under 25 år aftaget, mens den for andre aldersgrupper er voksende. Dvs. at unge i dag udgør en mindre del af arbejdsmarkedet.
Tendensen for arbejdsulykkesfrekvensen i udvalgte brancher følger overordnet set tendensen for den samlede fremstillingsindustri. Især jern-, metal- og maskinindustri har reduceret ulykkesfrekvensen markant i perioden 1985 til 2002, men også de øvrige brancher udviser en positiv tendens.
