23948sdkhjf

Så er opsvinget på vej

Danske Bank forudser 2 pct. vækst i Danmark næste år og faldende ledighed fra 2. halvår 2004.
Efter et år med rekordlav vækst og stigende ledighed synes det økonomiske opsving godt på vej, konstaterer Danske Bank i en ny økonomisk rapport. Højere international vækst og ikke mindst øget forbrugsvækst fører til en reel vending i de nordiske økonomier.

I Danmark er der udsigt til en vækst i størrelsesordnen 2 pct. i 2004. En vækst på 2 pct. lyder måske ikke just prangende, men når det sammenholdes med, at væksten i år bliver under 0,5 pct., ses det, at der er tale om en markant ændring i det økonomiske klima.

I år er økonomien blevet ramt af en kombination af lav international vækst, faldende investeringer og svag forbrugsvækst. I 2004 bliver det især det private forbrug, som trækker økonomien frem - men vendingen i verdensøkonomien vil også kunne mærkes.

Fremgangen i eksporten og det private forbrug giver i kombination med den stærke effektive kronekurs anledning til importvækst. Vækstbidraget fra nettoeksporten bliver derved beskedent i 2004.

Ledigheden er på nuværende tidspunkt steget med knap 37.000 personer, siden bunden blev nået i foråret 2002. Med Danske Banks økonomiske prognose er der dog udsigt til en vending på arbejdsmarkedet i løbet af foråret og sommeren 2004. Det betyder omvendt også, at der i de kommende måneder er lagt op til fortsat stigende ledighed.

Ledigheden ventes at falde støt igennem 2. halvår 2004 og 2005 - og ved udgangen af prognoseperioden ventes ledigheden "kun" at være godt 20.000 personer højere end det historiske lavpunkt i 2002.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.288