23948sdkhjf

Optimisme i industrien

Usædvanlig stort opsving i industriens forventninger til de kommende tre måneder.
Strømmen af positive signaler om dansk økonomi fortsætter. Senest har Danmarks Statistik offentliggjort udviklingen i industriens forventninger for de kommende måneder, som viser et usædvanligt positivt spring opad.

Industriens forventninger til de næste tre måneder er steget med 13 procentpoint, nemlig fra -5 i oktober til +8 i november, når der korrigeres for sæsonudsving. Det viser den sammensatte konjunkturindikator for industrien. Det er første gang siden april 2002, at konjunkturindikatoren er positiv – og sjældent at en stigning er så kraftig som denne.

Kilde: Danmarks StatistikIndustrien forventer i perioden november til januar stigende produktion og faldende beskæftigelse og salgspriser i forhold til perioden august til oktober. Produktionen ventes at stige i virksomheder, der repræsenterer 24 pct. af beskæftigelsen i industrien, mens 11 pct. venter en faldende produktion. Fordelt på de tre indikatorer ser det således ud:

  • 13 pct. netto af industrien forventer stigende produktion.
  • 11 pct. netto af industrien forventer faldende beskæftigelse.
  • 3 pct. netto af industrien forventer faldende salgspriser.
Der er overvejende positive forventninger til produktionen. Forventningerne til be-skæftigelse er alene positive i fremstilling af varige forbrugsgoder. Forventningerne til salgspriserne er svagt negative, men her er også positive forventninger i fremstilling af varige forbrugsgoder samt i investeringsgodeindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094