Århus-fabrik med underskud
Højbjerg Maskinfabrik havde tab sidste år i Danmark, England og Sverige og et lille plus i Tyskland
Virksomheden er kendt for sin produktion af lastbilkraner, påhængsvogne, hejselad, læssebagsmække og tippelad. Koncernen omfatter datterselskabet AMC-Schou i Galten, der producerer maskiner til renovering af motorer og rundslibning. Tre salgsselskaber i Tyskland, England og Sverige indgår også i koncernen.
Odin-kraner er af af HMF-koncernens kendte produkterModerselskabet havde en omsætning på 481,5 mio. kr. og et driftsresultat på minus 16,8 mio. kr. AMC-Schou bidrog til regnskabet med et overskud på 3,0 mio. kr. baseret på en omsætning på 33,3 mio. kr. Resultatet betegnes som særdeles tilfredsstillende. Værre står det til i de udenlandske salgsselskaber. Det tyske salgsselskab leverede et beskedent overskud på 0,06 mio. kr. og en omsætning på 45,1 mio. kr. - resultatet er ikke tilfredsstillende. Lige så dårligt står det til i England, hvor salgsselskabets omsætning gik tilbage med 7,8 pct. til 45,6 mio. kr. Bundlinien viser et underskuddet på 0,8 mio. kr.
Heller ikke i Sverige er der fremgang at spore. Det svenske datterselskab er nystiftet. Det opnåede i 2002/ 03 en omsætning på 5,5 mio. kr. og et underskud på 0,5 mio. kr. Koncernledelsen i Højbjerg forventer ifølge ErhvervsBladet et positivt resultat i 2003/04.