23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Epoke A/S
Carsten Henrik Ørssleff, direktør i G & C Holding A/S, er indtrådt som formand for bestyrelsen. Thomas Marstrand, direktør, managing partner i Erhvervsinvest Management A/S, og Susanne Bjerregaard Eskildsen er begge indtrådt som medlem af bestyrelsen. Jørgen Meyer, statsaut. revisor med deponeret beskikkelse i WKT Nordic A/S, Torben Staal Dinesen, Dorte Junker Thomsen og Elisabeth Junker Thomsen Rudolph er alle udtrådt af bestyrelsen.

Epoke A/S udvikler og fremstiller materiel inden for glatførebekæmpelse og andet trafiksikkerhedsudstyr.

FabricAir A/S
Lars Bøgelund er tiltrådt i FabricAir A/S i Herfølge som salgschef for Danmark. Han har ansvar for salget af virksomhedens tekstilkanaler til ventilation i byggeriet i Danmark.

Gelco Nordic
Flemming Boye er pr. 1. august 2010 tiltrådt som salgschef hos Gelco Nordic.

Gelco Nordic er totalleverandør af produkter til brandsikring af erhvervsbyggeri herunder blandt andet levering af ovenlys, brandventilation, røg- og brandgardiner, stålbranddøre, brandporte, brandsikre glaspartier/døre, brandspjæld, mekanisk brandventilation m.m.

Risø DTU
Lars Martiny (42) er tiltrådt som Risøs nye vicedirektør. Lars Martiny har siden 2008 været afdelingschef i Afdelingen for Strålingsforskning på Risø DTU.

Simatek A/S
Jens Dalsgaard Løgstrup, direktør i J. Løgstrup ApS, og Niels Hyllested Andersen er begge udtrådt af bestyrelsen. Torben Alexander von Lowzow er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Simatek A/S leverer trykluftrensede filtre og filtersystemer til stort set alle former for industriel partikelfiltrering og pulveropsamling.

Skykon A/S
Jens Risvig Pedersen er tiltrådt som ny administrerende direktør for Skykon. Han er i forvejen bestyrelsesmedlem og aktionær i virksomheden, og han var tidligere administrerende direktør for Welcon, der i dag hedder Skykon Give.

Johnny Hauggaard Skov er tiltrådt som ny VP for Skykon Tower Solutions, mens Niels Brix er udnævnt til VP for Skykons kommercielle aktiviteter herunder salg, marketing, eksterne relationer og virksomhedsudvikling.

Stema Engineering A/S
Lars Hermansen, direktør i Junckers Holding A/S, er indtrådt som formand for bestyrelsen. Bernd Petersen er fratrådt som formand og tiltrådt som næstformand for bestyrelsen.

Tajco A/S
B&O's tidligere koncernchef, Torben Ballegaard Sørensen, er udnævnt til bestyrelsesformand i Tajco, som er Europas største producent af rørhaler til bilers udstødning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101