Konkurrent opkøbt
Steensbo-koncernen fra Aalborg overtager Cable Systems i Silkeborg, som er en konkurrerende virksomhed indenfor kabellkonfektionering.
Cable Systems fortsættes fra adressen i Silkeborg, hvor man siden opstarten i 1959 har udført lednings- og kabelkonfektionering til industrien i Danmark samt det øvrige Norden.
S-Pro´s eksisterende administrerende direktør, John Mandrup Nielsen, overtager den tilsvarende post i Cable Systems. Samtidig tilføres selskabet kapital til konsolidering og yderligere vækst. Lars Schjønning fortsætter dog i Silkeborgvirksomheden, nu som salgsansvarlig, og Jørgen Munk Johansen fortsætter som ansvarlig for indkøb og logistik.