23948sdkhjf

Gram Equipment i fremgang

Firmaet der udvikler, producerer og sælger procesudstyr til den internationale iscremeindustri, kom ud af 2009 med et fornuftigt resultat og har lige nu en rekordstor ordrebeholdning.
Medarbejderne på Gram Equipment i Vojens blev i april orienteret om, at der var et ejerskifte på vej.

Den nye ejer er den svenske kapitalfond, Procuritas Capital, der sammen med managementgruppen i Gram Equipment har overtaget selskabet fra italienske Catelli Holding i Parma.

Adm. direktør Nis C. Phillipsen fortæller til Børsen, at Gram Equipment lige nu har en rekordstor ordrebeholdning. Derfor er der grund til at se med fortrøstning på 2010 og begyndelsen af 2011.

Fornuftigt resultat
- Vi oplevede nedgang og mærkede dermed de dårlige tider i 2009 lige som vores konkurrenter på markedet. Til gengæld var vi heldige eller også har vi været i stand til at forudse udviklingen. For vi har gennem de seneste par år justeret virksomheden, og det har betydet, at vi kom ud af 2009 med et overskud før skat på knap 10 mio. kr. Det betegner vi som et fornuftigt resultat, siger Nis C. Phillipsen til Børsen.

Gram Equipment er hovedleverandør til Unilever, og Nis C. Phillipsen betegner Rusland, Europa, Nordamerika som nogle af de vigtige hovedmarkeder for selskabet.

Firmaet havde ved udgangen af 2009 en egenkapital på 63,2 mio. kr. og 132 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079