Sidste nybygning i Aalborg
Danyard afleverer luksusyacht inden jul, og derefter er ordrebogen tom – Fremtiden risikerer at blive blot 30 arbejdspladser med vedligeholdelse.
Inden jul forlader værftets indtil videre sidste nybygning, en luksusyacht til USA, værftet. Men direktør og medejer, Torben Erikstrup, har dog stadig et realistisk håb om, at der kan skrives kontrakt om en ordre på et trecifret millionbeløb inden jul. Der er forhandles løbende med flere interesserede købere.
Ud over muligheden for nye yachtordrer har Danyard Aalborg kikkerten rettet mod Søværnets planer om at få bygget i alt 12 standardskibe af typen MK I og MK II. De første seks kommer måske i udbud allerede i januar. I alt er der med alle 12 fartøjer tale om en opgave til op mod 400 millioner kroner, og får det nordjyske værft ordren, vil en betydelig del af de fyrede kunne genansættes.