Fri adgang til skade-database
Virksomheder og andre kan nu selv sammensætte tabeller over anmeldte arbejdsskader, der er særligt relevante.
Det er eksempler på de data, der kan trækkes ud af Arbejdstilsynets nye interaktive arbejdsskadetal, der nu offentliggøres på hjemmesiden.
- Formålet med de nye interaktive arbejdsskadetal er at give virksomheder, arbejdsmarkedets parter og offentligheden mulighed for at følge med i udviklingen i antallet af arbejdsskader på en mere dynamisk og individuel måde, end det tidligere har været muligt, siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet.
- Håbet er selvfølgelig, at både virksomheder og de arbejdsmiljøprofessionelle aktører vil sætte ind med øget forebyggelse der, hvor der sker mange arbejdsskader, eller hvor ulykkerne er særligt alvorlige, siger han.
- De interaktive arbejdsskadetal vil også gøre det muligt for den enkelte virksomhed at følge udviklingen i sin egen og andre brancher, hvilket forhåbentlig vil kunne give både virksomheder og brancher med relativt mange arbejdsskader et skub fremad, siger Jens Jensen.
De interaktive arbejdsskadedata offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside under "Arbejdsmiljø i tal" og vil blive opdateret en gang om året.