23948sdkhjf

Ikast-fabrik får stor underleverance

Niebuhr Tandhjulsfabrik indgår tre-årig aftale i konkurrence med bl. a. polske virksomheder.
Underleverandørvirksomheden Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S i Ikast har indgået en tre-årig leveringsaftale med den finske Sisu Axels OY koncern, der fremstiller bagtøj til lastbiler og militære køretøjer. Ordren repræsenterer en værdi af otte til ti mio. kr. årligt. Der er reelt tale om outsourcing, idet finnerne i samme forbindelse nedlægger deres produktion af såkaldte planetgear og koniske tandhjul, skriver ErhvervsBladet.

Ordren indebærer, at Ikast-virksomheden nu skal ud at finde seks til otte maskinarbejdere.

Niebuhr Maskinfabrik i Ikast skal ansætte flere medarbejdere som følge af stor ordre til Finland.På spørgsmålet om, hvordan ordren passer ind i billedet af generel outsourcing af produktion til lavtlønslandene, svarer direktør Rasmus Niebuhr til ErhvervsBladet:

- Vi er generelt ofte oppe imod polske virksomheder. Nogle gange taber vi til dem. Andre gange vinder vi. Hvis den enkelte produktion i øvrigt passer til vores produktionsapparat, er vi faktisk særdeles konkurrencedygtige.

En væsentlig grund til tilfredshed har baggrund i virksomhedens relative afhængighed af vindmølleindustrien. Den har netop været en af drivkræfterne i en stærk midtjysk ekspansion, og Rasmus Niebuhr vil gerne have de øvrige kundesegmenter til at vokse med nogenlunde samme hast. I dag tegner vindmølleindustrien sig for halvdelen af omsætningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109