Godt nyt for bilbranchens leverandører
Det globale salg af biler ventes i år at stige til det højeste niveau i fem år.
Det fremgår af en prognose, som markedsanalytikerfirmaet B&D Forecast har foretaget i forbindelse med den årlige biludstilling i Detroit, North American International Auto Show 2004, som netop er løbet af stabelen.
Detroit-udstillingen afspejler i øvrigt, at den amerikanske bilindustri i år satser hårdt på at få et come back på det almindelige personbil-marked. I en årrække har Detroit-koncernen GM, Ford og Chrysler været under pres på dette marked af japanerne og har i stedet satset på special-biler (pick-ups, SUV’er, firehjulstrækkere osv.).