23948sdkhjf

Pension og barsel i centrum

Derimod kan lønmodtagerne ikke forvente at få markante lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne, der starter for alvor i dag.
I dag starter overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked for alvor, når topforhandlerne på det magtfulde industri-område samles til det første officielle møde.
På forhånd forventes ikke de store overraskelser i forhandlingerne, hvor især lønmodtagernes krav til mere i pension og løn under barsel vil stå centralt.

Derimod skal lønmodtagerne ikke sætte næsen op efter markante lønstigninger, som de kendes fra de seneste syv år, forudser økonom Steen Bocian fra Danske Bank.

- Ledigheden er steget med godt 40.000, og det trækker i retning af lavere lønstigning. Når der ikke er den samme efterspørgsel efter arbejdskraft, så er lønmodtagernes forhandlingsposition lidt svækket, siger han til Pengesektionen i Morgenmagasinet på P1.
Steen Bocian forventer en lønstigning på 3,5 til 4 procent, når de lokale lønforhandlinger er overstået.

Først skal de centrale aftaler dog på plads, og her vil repræsentanterne for de private lønmodtagere lægge pres på arbejdsgiverne for at få samme pensionsordninger som på det offentlige arbejdsmarked. Mens industriarbejderen får ni procent, får offentlig ansatte typisk 12-15 procent i pension.

Også løn under barsel vil komme op tidligt i forhandlingerne. Efter at politikerne har forlænget barselsorloven til et år på dagpenge, giver den nuværende aftale om ret til 14 uger med løn for kvinder og to uger med løn for mænd et markant løntab, hvis man tager den fulde orlov. Det vil lønmodtagerne kompenseres for.

Samtidig vil politikerne lave en barselsfond, og det lægger især pres på arbejdsgiverne, som er modstander af en fond. De vil være klar over, at jo mere løn under barsel, de ender med at give, desto mindre anledning vil politikerne have til at etablere en fond.
Balancen for arbejdsgiverne bliver altså at betale så lidt som muligt for at få bremset snakken om en central barselsfond.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078