23948sdkhjf

SH Group indvier nyt kontor

Onsdag indvier SH Group et nyt kontor på i alt 1.000 kvadratmeter.
Som et led i en fortsat ekspansion startede SH Group i februar et nybyggeri for at få bedre og mere attraktive faciliteter for ingeniører, sælgere og administration.

Planen var at bygge og modernisere 500 kvadratmeter kontor og 500 kvadratmeter kantine, men under byggeriet er de planlagte 500 kvadratmeter kontor blevet for småt, og den planlagte kantine blev derfor inden ibrugtagning bygget om til et topmoderne kontor med en fantastisk udsigt.

Plads til nye ingeniører
De nye ingeniører, som forventes ansat i det tempo, der løber kvalificerede ansøgninger ind, kan forvente at få et fantastisk godt arbejdsmiljø med udsigt over en fredsskov og smukke dekorationer på væggene.

En ny kantine til svendene må vente, til en montagehal opføres. Jordbundsundersøgelserne er påbegyndt, mens selve projekteringen lader vente på sig.

Indvielsen fejres med alle 150 ansatte, og deres familier er også inviteret til rundvisning og under-holdning for såvel børn som voksne. Dagen sluttes af med Joan Ørting, som holder et foredrag om appetit på livet og energi på arbejdet!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078